Forsøgsvejledning til baggrundsstråling
Formålet ved det her forsøg er at måle baggrundsstrålingen i et rum. Grunden til at man skal måle baggrundsstrålingen er hvis man laver er andet forsøg skal man minus’e baggrundsstrålingen for at få det rigtige resultat i et andet forsøg.
Materialer:
- Geiger tæller
- Geiger Müller rør
- Ledning
Sådan gør du:
- Sæt ledningen i Geiger tælleren og i stikkontakten
- Sæt Geiger Müller røret til Geiger tælleren
- Peg Geiger Müller røret ud i luften, så intet er i vejen for strålerne
- Tænd for strømmen
- Vælg hvor langt tid du vil måle strålingen
- Tryk start
- Vent på resultat
Resultater:
1. gang: 105
2. gang: 41
3. gang: 47
4. gang: 46
5. gang: 53
6. gang: 38
7. gang: 43
8. gang: 53
9. gang: 40
10. gang: 41
Gennemsnit: 50,7 strålinger pr. minut
Teori:
Baggrundsstråling er konstant stråling der findes i luften, som vi ikke ligger mærke til. Det er både alfa-partikler, elektroner og fotoner.
Konklusion:
Jeg har fundet ud af at baggrundstråling kan variere, og det er vigtigt at minus'e baggrundsstrålingen for der er mere stråling end man tror
________________________________________________________________________________
Halveringstid
Halverings tid er den tid det tager for halvdelen af et radioaktivt ustabilt stof til at henfalde.
________________________________________________________________________________
Forsøgsvejledning til gennemtrængningsevne
Formålet ved det her forsøg er at finde ud af hvor meget der skal til for at forhindre en bestemt slags stråling.
Materialer:
- Geiger Müller rør
- Holder til kilden
- Kilde
- Geiger tæller
- Ledning
- Matrialer til at bremse strålingen
Sådan gør du:
- Starter med at måle baggrundsstrålingen 5 gange og tage gennemsnittet af det så man kan minus'e det fra ens resultat.
- Så sætter man kilden (alfa, beta eller gamma) i holderen og måler strålingen og minus'er baggrundsstrålingen
- Så sætter man materialerne foran
Resultater:
Baggrundsstrålings gennemsnit = 70,2
Stråling fra alfa = 114 - 70,2 = 43,8
Stråling fra beta = 214 - 70,2 = 143,8
Stråling fra gamma = 504 - 70,2 = 433,8
Alfa med tyk alluminium plade = 96 - 70,2 = 25,8
Alfa med 2 tykke alluminium plader = 17 - 70,2 = bremset stråling
Beta med tyk alluminium plade = 15 - 70,2 = bremset stråling
Gamma med mellem tyk aluminium = 420 - 70,2 = 349,8
Gamma med 14 bly plader = 114 - 70,2 = 43,8
Gamma med 14 bly plader og 4 aluminium = 15 - 70,2 = bremset stråling
Teori:
Alfa, beta og gamma-stråling er de tre slags stråling der findes. Stråling opstår når et atom har ustabile kerne, de er ustabile pga, får lidt neutroner, for mange neutroner, for stor kerne eller en mængde energi og når de laver om på sig selv, for at blive stabile udsender de stråling imens.
Konklusion:
Jeg har fundet ud af at de forskellige slags stråling kan bremses af forskellige materialer og ikke det samme til alle tre slags stråler. Jeg har lært at hver slags stråling er farlig på hver sin måde f.eks. er alfa den slags der kan skade mennesker mest, men den kan ikke gå i gennem huden men kan kun komme ind af små åbninger, og derfor for vi mindre mængder af alfa som vi godt kan tåle.
_________________________________________________________________________________
- Så sætter man kilden (alfa, beta eller gamma) i holderen og måler strålingen og minus'er baggrundsstrålingen
- Så sætter man materialerne foran
Resultater:
Baggrundsstrålings gennemsnit = 70,2
Stråling fra alfa = 114 - 70,2 = 43,8
Stråling fra beta = 214 - 70,2 = 143,8
Stråling fra gamma = 504 - 70,2 = 433,8
Alfa med tyk alluminium plade = 96 - 70,2 = 25,8
Alfa med 2 tykke alluminium plader = 17 - 70,2 = bremset stråling
Beta med tyk alluminium plade = 15 - 70,2 = bremset stråling
Gamma med mellem tyk aluminium = 420 - 70,2 = 349,8
Gamma med 14 bly plader = 114 - 70,2 = 43,8
Gamma med 14 bly plader og 4 aluminium = 15 - 70,2 = bremset stråling
Teori:
Alfa, beta og gamma-stråling er de tre slags stråling der findes. Stråling opstår når et atom har ustabile kerne, de er ustabile pga, får lidt neutroner, for mange neutroner, for stor kerne eller en mængde energi og når de laver om på sig selv, for at blive stabile udsender de stråling imens.
Konklusion:
Jeg har fundet ud af at de forskellige slags stråling kan bremses af forskellige materialer og ikke det samme til alle tre slags stråler. Jeg har lært at hver slags stråling er farlig på hver sin måde f.eks. er alfa den slags der kan skade mennesker mest, men den kan ikke gå i gennem huden men kan kun komme ind af små åbninger, og derfor for vi mindre mængder af alfa som vi godt kan tåle.
_________________________________________________________________________________
The atomic state of America
Dokumentaren handlede om de forskellige atomkraftværker der er spredt rundt i USA og filmen er en øjenåbner for de konsekvenser og risici der hører med til atomkraftværkerne. De fortæller sandheden bag atomkraftværkerene og de myter folk har opfundet. Man hører folks holdninger om emnet som er ret forskellige fra person til person. Man hørte b.la. om folk der havde boet tæt ved et atomkraftværk og hvordan det havde påvirket deres hverdag. En dame fortalte at der i hendes nabolag havde været utallige dødsfaldt pga. udslip af farlig stråling fra atomkraftværket. Også hendes lillesøster fik en sjælden form for kræft da hun bare omkring 2 år, dog overlevede hun, men det påvirker stadig hendes hverdag i dag. Man hørte også om en mand, der kæmpede for at få styr på disse farlig udslip af stråling fra de mange atomkraftværker. Denne dokumentar var meget interessant og lærerig.
________________________________________________________________________________
Marie Curie
Marie Curie var en polsk fysiker og kemiker. Hun blev født i Warszava i den 7. november 1867, hendes forældre var lærere og Marie fik sine første fysik/kemi timer af sin far. I 1891 flyttede Marie som 24-årig til Frankrig for at studere fysik og matematik på Sorbonne i Paris. Da hun var færdig med at studere havde hun tænkt sig at flytte tilbage til Polen men så mødte hun Pierre Curie som allerede dengang var kendt kemiker og blev senere gift med ham i 1895.
I 1896 begyndte hun at forske om radioaktivitet. Hun fandt ud af at uranmalm udsendte en mere intens stråling end bare rent uran og hendes teori var at også malmen måtte indeholde et ukendt radioaktivt element. Hende og Pierre opdagede også grundstofferne polonium og radium.
Sammen med Pierre og Henri Becquerel vandt hun en nobelpris i fysik for deres udforskning i radioaktivitet i 1903. Senere i 1911 vandt hun igen en nobelpris bare i kemi og Marie var den første kvinder der fik nobelprisen flere gange.
Marie døde i 1934 af leukæmi
I 1896 begyndte hun at forske om radioaktivitet. Hun fandt ud af at uranmalm udsendte en mere intens stråling end bare rent uran og hendes teori var at også malmen måtte indeholde et ukendt radioaktivt element. Hende og Pierre opdagede også grundstofferne polonium og radium.
Sammen med Pierre og Henri Becquerel vandt hun en nobelpris i fysik for deres udforskning i radioaktivitet i 1903. Senere i 1911 vandt hun igen en nobelpris bare i kemi og Marie var den første kvinder der fik nobelprisen flere gange.
Marie døde i 1934 af leukæmi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar