Sammenlign alkoholer
I dag skal vi undersøge nogle alkoholer og vi skal finde deres egenskaber og hvad der karakterisere dem.
Materialer:
- Methanol
- 2-methyl-2-propanol
- 1-butanol
- 1-pentanol
- Brænder
- Stativ
- Bærgerglas
- Reagensgals
- Rensebenzin
- Sikkerhedsbriller og forklæde
- Vægt
Fremgangsmetode:
Lugteevne: Lav kemikeren på hver af alkoholerne, for at fornemme deres lugte, uden at skade næsen.
Fordampningsevne: En dråbe på bordet og tag tid til det er fordampet
Opløsningsevne med rensebenzin: Du tager 4 reagens glas og fylder lidt benzin i hvert glas, der efter tager du lidt af hver alkohol og putter lidt af hver i hver deres regensglas. Der efter kan du se om de
opløser i rensebenzinen eller hvad
Kogepunkt: Varm 200 ml vand i et bægerglas, til det koger. Skru ned for brænderen så det koger stille. Hold et reagensglas med ca. 2 ml alkohol ned i det kogende vand.
Massefylde:
Hæld 10ml af en alkohol i et bæger glas og vej det, derefter divider med 10.
Opløsningsevne med rensebenzin: Du tager 4 reagens glas og fylder lidt benzin i hvert glas, der efter tager du lidt af hver alkohol og putter lidt af hver i hver deres regensglas. Der efter kan du se om de
opløser i rensebenzinen eller hvad
Kogepunkt: Varm 200 ml vand i et bægerglas, til det koger. Skru ned for brænderen så det koger stille. Hold et reagensglas med ca. 2 ml alkohol ned i det kogende vand.
Massefylde:
Hæld 10ml af en alkohol i et bæger glas og vej det, derefter divider med 10.
Resultater:
Lugte
Methanol: Sød neglelaksfjerner
Pentanol: Lugter af modellervoks og lakridsbolcher
Propanol: Mild sprit
Butanol: Stærk sprit
Fordampningsevne
Methanol: 70 sekunder
Pentanol: Den fordamper ikke
Propanol: 3 min og 48 sek
Butanol: 9 minutter
Opløsningsevne med rense benzin:
Menthanol: Kan ikke opløses i benzin 2-propanol: Kan godt opløses i benzin 1-butanol: Kan godt opløses i benzin 1-pentanol: Kan godt opløses i benzin
Kogepunkt:
Methanol: 63 grader
Pentanol: over 100 grader
Butanol: over 100 grader
Propanol: 80 grader
Massefylde:
Methanol: 0,751g/ml
Butanol: 0,777g/ml
Propanol: 0,756g/ml
Pentanol: 0,794g/ml
Opløsningsevne med rense benzin:
Menthanol: Kan ikke opløses i benzin 2-propanol: Kan godt opløses i benzin 1-butanol: Kan godt opløses i benzin 1-pentanol: Kan godt opløses i benzin
Kogepunkt:
Methanol: 63 grader
Pentanol: over 100 grader
Butanol: over 100 grader
Propanol: 80 grader
Massefylde:
Methanol: 0,751g/ml
Butanol: 0,777g/ml
Propanol: 0,756g/ml
Pentanol: 0,794g/ml
Teori:
Alkoholer i hverdagen: Glycerol der puttes i sæbebobler, spiritus, kølervæske, motorbrændsel. Gærceller spiser sukker og laver alkohol/ethanol og CO2 og energi. Alkohol bliver lavet om til ethanal som er giftstof, det er dårligt for kroppen og der er derfor man for tømmermænd.
Konklution:
Vi har nu undersøgt alkoholerne, det kan hjælpe os i fremtiden hvis vi er ude for et ukendt alkohol.
Vi har nu undersøgt alkoholerne, det kan hjælpe os i fremtiden hvis vi er ude for et ukendt alkohol.
____________________________________________________________________________________________
Navngivning af alkaner og alkoholer
Alkaner, alkener og alkyner - Ja, den var værre, men lad os tage den stille og roligt.
For det første skal vi lige have på det rene at alt organisk (alkoholer) indeholder carbon
Alkoholer er navngivet efter de græske tal. Og de græske tal viser os hvor mange carbon der indgår i alkoholerne.
De græske tal, 1-10:
1) Metha
2) Etha
3) Propa
4) Buta
5) Penta
6) Hexa
7) Hepta
8) Okta
9) Nona
10) Deka
Derefter handler det om binder mellem molekylerne altså carbonkuglerne. Når vi tegner alkohol formlerne tegner vi bindingerne som streger.
Alkaner er en enkeltbinding mellem hydrogen og kul.
Alkener er en dobbeltbinding mellem hydrogen og kul.
Alkyner er en trippelbinding mellem hydrogen og kul.
Hvis man tager fat i et molekyle sæt, skal man huske altid at sætte H'er i resten af hullerne (det skal man selvfølgelig også i stregformler), da carbon har 4 huller og hvis kun ét er brugt skal der 3 H'er på.
Når vi skal skrive det ind i vores formel skriver vi -an, -en eller -yn bag på vores græsketal.
![]() |
Methan |
![]() |
Propen |
Hvis du har ét carbon og det sidder sammen med hydrogenerne med en binding hedder den: Methan
Hvis du har tre carboner og de sad sammen
med to bindinger hedder den: Propen
Så nu kan vi gå vidre.
Når man laver formlen til et alkohol fjerner man et H og erstatter den med en OH-gruppe på. Det påvirker selvfølgelig også navnet
Så hvis du har puttet en OH-gruppe på nr. 2 carbon i Propen kommer den til at hedde: Propen2ol
Hvis du sætter 2 OH-grupper på, på nr. 3 og 5 i Butan kommer den til at hedde: Butan3,5diol, den hedder diol fordi der er 2 OH-grupper. Hvis den havde 3 OH-grupper ville den hedde triol.
Nu er vi kommet til isomere;
Isomere er det samme som en isotop inde for atom fysikkens verden.
Isomere er samme formel men forskellig struktur. F.eks. kan man rykke rundt på et af sine carbon.
Eksempel 1:
Nu er vi kommet til isomere;
Isomere er det samme som en isotop inde for atom fysikkens verden.
Isomere er samme formel men forskellig struktur. F.eks. kan man rykke rundt på et af sine carbon.
![]() |
Stregformel: 2-methyl-Propan-2-ol |
2-methyl-Propan-2-ol, den har endnu et C på carbon nr. 2 og så har den også en OH-gruppe på nr. 2.
Eksempel 2:
2-ethyl-butan-3-ol, når der står 2ethyl betyder det at der sidder 2 C'er på carbon nr. 2.
Eksempel 3:
2,3-dimethyl-butan-1-ol, 2,3-dimethyl betyder at der både er et ekstra C på carbon nr. 2 og nr. 3. Derfor skriver man dimethyl, di står for 2.
_______________________________________________________________________
Forsøgsvejledning - Destillation
Formålet er at adskille ethanol fra resten af væsken.
Materialer:
- Rundkolbe
- Termometer
- Reagensglas
- Isterning
- Rødvin
- Pimpsten
- Bunsenbrænder
- Parafin olie
- Bægerglas
- Prop
- Stativ, muffe, og stativklæmme
- Stativfod
- Niveaubord (alt kan virke til at stille bægerglasset på)

Fremgangsmåde:
- Opstil forsøget
- Tænd for bunsenbrænderen
- Vent til det er 80 grader
- Hæld væsken fra reagensglasset ned i porcelænsskål
- Set ild til væske
Resultater:
Væsken brændte og det viser os at ethanolen er blevet skilt fra vinen, fordi vi ved at ethanol er brændbart og det er vand ikke.
Teori:
Ethanol er et alkohol og er derfor et organisk stof, der indeholder carbon.
Molekyleformlen er C2H5OH.
Ethanol bliver brugt i hverdagen til f.eks. spiritus og husholdningssprit.
Ethanols kogepunkt er 78 grader.
En god destillation foregår langsomt.
Vandet i bægerglasset skal være koldt, det gør gassen hurtigere til en væske.
Pimpsten undgår at vinen ikke koger for hurtigt.
Fejlkilder: Hvis temperaturen bliver for høj kan ethanolen ikke brændes.
Blandet man vand og ethanol 500 ml af hver er der kun 960 ml, det er fordi noget af stofferne går sammen.
Ethanol er et alkohol og er derfor et organisk stof, der indeholder carbon.
Molekyleformlen er C2H5OH.
Ethanol bliver brugt i hverdagen til f.eks. spiritus og husholdningssprit.
Ethanols kogepunkt er 78 grader.
En god destillation foregår langsomt.
Vandet i bægerglasset skal være koldt, det gør gassen hurtigere til en væske.
Pimpsten undgår at vinen ikke koger for hurtigt.
Fejlkilder: Hvis temperaturen bliver for høj kan ethanolen ikke brændes.
Blandet man vand og ethanol 500 ml af hver er der kun 960 ml, det er fordi noget af stofferne går sammen.
Konklution:
Vi kan se at ethanol bliver skilt fra en væske hvis man opvarmer det rigtigt.
Vi kan se at ethanol bliver skilt fra en væske hvis man opvarmer det rigtigt.
Alkohol i hverdagen
Vi skal nu snakke om hvordan og hvornår alkohol bliver brugt i hverdagen
Alkohol er det mest anvendte organiske opløsnings midler i verden. Vi bruger det til flere ting end man tror og man kan næsten ikke undgå det. Alkohol bliver brugt meget i vores hverdag. Der findes mange kemikalier der indeholder alkoholer. Alkohol bliver også kaldt for ethanol.
Ethanol er et alkohol og er derfor et organisk stof, der indeholder carbon.
Molekyleformularen er C2H5OH. Ethanols kogepunkt er 78 grader.
Molekyleformularen er C2H5OH. Ethanols kogepunkt er 78 grader.
Vi finder alkohol i vores kosmetik, rengøringsmidler, hostesaft, håndsæbe og selvfølgelig spiritus.
I nogle lande anvendes ethanol også som brændstof.
Især unge drikker rigtig meget alkohol ad gangen, man kan ikke kontrollere sig selv og det hjælper folk med at slappe af. Alkohol påvirker også ens lever, når man indtager alkohol producerer leveren ikke så meget glykose som normalt.
Når man har alkohol i kroppen bliver det lavet om til ethanal som er et giftsstof, det er dårligt for kroppen og der er derfor kroppen reagere og vi får tømmermænd. Jo mere alkohol du har drukket jo dårligere har du det, sjovt nok ;)
____________________________________________________________________________________
Forsøgsvejledning brændbar blanding:
Formål: Vi skal se hvor langt man kan komme ned i % (alkohol) før det stopper med at brænde.Materialer:
- Vat
- Sprit
- Bægerglas
- Måleglas
- Porcelænsskål
- Tændstikker
- Plast pipette
- Start med at hælde alkohol i bægerglas
- Hæld 30% vand i blandingen - (altså 3ml hvis du har 7ml alkohol og går efter 10ml i det hele.)
- Prøv at kom længere ned i alkohol %'en
- Prøv fx. med 50/50
- Bliv ved til blandingen ryger så langt ned i % så det ikke kan brænder mere.
Resultater:
70% - 30%: Brændte
50% - 50%: Brændte
30% - 70%: Brændte
Teori:
Konklusion:
50% - 50%: Brændte
30% - 70%: Brændte
Teori:
Konklusion:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar